Hér er opskrifter på en version med spinat, æg & sardin og én med tun, kapers og timian.
Ingredienser
Dej:
10 g Gær
1 tsk Salt
2 tsk Sukker
1,5 dL Lunken vand
250 g Mel (gerne "00")
2 spsk Olivenolie
Tomatsauce:
1 spsk Olivenolie
1-2 Fed hvidløg
1/2 Rød chili
1 Lille løg
1 Dåse flåede tomater
1 spsk Tørret oregano
1 tsk Sukker
Salt/peber
Fyld:
250 g Mozzarella
2-3 Løg (skivet)
200 g Optøet helbladet spinat vredet for overskydende vand
1 Dåse sardiner
2 Æg
Frisk basilikum
1 Dåse tun
1 Lille glas små kapers
Frisk timian
Fremgangsmåde
Dej:
Opløs gær, sukker og salt i vandet. Tilsæt melet lidt ad gangen og ælt godt igennem på et meldrysset bord. Hæld olivenolien i en skål, placér dejen heri og vend rundt til hele overfladen er dækket med olien. Lad dejen hæve overdækket et lunt sted i 1 time.
Tomatsauce:
Hak hvidløg, chili og løg fint. Opvarm olien i en kasserolle og svits læg og chili 3-4 minutter. Tilsæt de resterende ingredienser og lad saucen simre ved svag varme uden låg i ca 45 min. Smag til med salt og peber.
Pizza med pinat, æg & sardin:
Opvarm ovnen til 250 grader. Rul dejen ud meget tyndt. Top med tomatsauce, dernæst mozzarella, løg, spinat, og sardin. Slå æggene ud på pizzaen (blommerne må ikke gå istykker), stænk med lidt olivenolie, overfør pizzaen til en forvarmet bagesten og bag 8-12 minuter. Efter bagning toppes med frisk basilikum.
Pizza med tun og kapers:
Opvarm ovnen til 250 grader. Rul dejen ud meget tyndt. Top med tomatsauce, dernæst mozzarella, løg, tun og kapers. Stænk med lidt olivenolie, overfør pizzaen til en forvarmet bagesten og bag 8-12 minuter. Efter bagning eller ca 2 min før pizzaen tages ud af ovnen drysses med frisk timian.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar