19. dec. 2013

Marcipankonfekt med lakrids og kakao


Ingredienser
200 g marcipan
1 spsk lakridspulver
Flormelis
Kakao

Fremgangsmåde
Ælt marcipan med lakridspulver og en passende mængde flormelis. Tril til kugler og rul i kakao.

9. nov. 2013

Chokoladekage med lakrids

For alle der, som jeg, elsker lakrids/chokoladekombien er hér en rigtig hitter...
(Fra Mad & Venner nr. 103/2013)


Ingredienser
Kage:
150 g smør
3 æg
300 g sukker
2 spsk mørk sirup
210 g mel
1 spsk vanillesukker
1 dL kakao
3 spsk lakridspulver
Glasur:
4 spsk piskefløde
6 Kick stænger
100 g mørk chokolade
100 g smør (stuetempereret)
Pynt:
hakkede valnødder

Fremgangsmåde
Kage: Smelt smøret. Pisk æg med sukker og sirup og tilsæt det smeltede smør. Bland mel, vanillesukker, kakao og lakridspulver og tilsæt det æggeblandingen gennem en sigte. Rør dejen jævn og hæld den i en smurt springform (dia 22 cm). Bag kagen ved 175 grader i 25 min. Køl kagen helt af.

Glasur: varm fløden op og smelt heri Kick stængerne ved svag varme. Tag gryden af varmen, tilsæt chokolade og smør, og rør til du har en jævn glasur. Hæld over den afkølede kage og drys med valnødder.

Stil kagen på køl indtil servering - minimum 2 timer, men meget gerne natten over.

5. okt. 2013

Rødbedesuppe

Det er blevet efterår og tid til supper, hvor denne rødbedesuppe er både meget smuk og ikke mindst smagfuld.


Ingredienser (4 portioner)
Olie
2 løg
2 fed hvidløg
1-2 rødbeder
1 kartoffel
1 gulerod
1 æble
2 stængler blegselleri
8-10 dL boullion
Citronsaft
Salt og peber
Evt fløde

Fremgangsmåde
Hak alle grøntsagerne (og æblet) groft. Svits først løg og hvidløg i olien i et par minutter hvorefter rødbede, gulerod, æble, kartoffel og blegselleri svitses med i yderligere 5 minutter. Tilsæt derefter boullion, kog op og lad suppen simre ved svag varme under låg i minimum 30 minutter. Blend suppen og smag til med citronsaft, salt og peber. Et skvæt fløde skader heller ikke...



16. aug. 2013

Rabarbersorbet

Frisk og let sorbet med rabarber der giver et yndigt lyserødt resultat....


Ingredienser
2 dL vand
150 g sukker
500 g rabarber skåret i mindre stykker 
1,5 past. æggehvide

Fremgangsmåde
I én gryde smeltes sukkeret i vandet og siruppen køles helt ned i køleskab. I en anden gryde koges rabarberstykkerne op i ca 5 min med 2 spsk sukker og 2 dL vand. Lad rabarberne trække i vandet i minimum en time og gerne natten over. Si rabarberne fra og kog rabarbersaften ind hvis der er meget mere en 4 dL. Køl saften helt ned i køleskab før den blandes med den afkølede sirup. 
Pisk æggehviden stiv og vend den afkølede rabarbersaft-sukkermasse heri. Frys blandingen i ismaskine. 



7. aug. 2013

Sommerruller

Er pt blevet lidt hooked på vietnamesisk mad - derfor en reminder om hvor fantastiske sommerruller er! Her har jeg fyldt dem med salat, risnudler, agurk, avocado, forårsløg, peanuts, mynte og koriander.


Fyldet er helt op til dig, men friske krydderurter som koriander og mynte skal der efter min mening til. Se fremgangsmåde hér
Dyp i peanutsauce, sød chilisauce eller i en blanding af fiskesovs, limesaft og chili smagt til med palmesukker.  

3. aug. 2013

Limonade

Når temperaturen har passeret de 30 grader gør det godt med en iskold limonade...


Ingredienser
2 dL vand
2 dL sukker
6 citroner (saften)
Mynteblade

Fremgangsmåde
I en gryde opvarmes vand og sukker til sukkeret er helt smeltet. Køl af i køleskab og tilsæt citronsaft. 
Fortynd limonaden med koldt vand til du opnår den ønskede styrke og server med is og masser af mynteblade. 



31. jul. 2013

Oliventapenade

Ikke verdens smukkeste spise, men til gengæld klær denne oliventapenade en god osteanretning umådeligt godt!


Ingredienser
150 g sorte oliven (drænet vægt og uden sten)
20 g parmesan
1 fed hvidløg
10 mandler
Olivenolie
1/2 citron (saften)
Salt, peber

Fremgangsmåde
Blend oliven med parmesan, hvidløg, mandler og et skvæt olivenolie. Smag derefter tapenaden til med citronsaft, salt og peber.

29. jul. 2013

Rabarbertærte

Til denne rabarbertærte har jeg brugt samme mørdej og mandelfyld som til jordbærkagen. Resultatet er en skøn kombi af syrlige rabarber og sødt mandelfyld der med fordel kan serveres lun med en klat creme fraiche. 



Ingredienser
400 g rabarber (skåret i ca 2 cm stykker)
50 g sukker
1 spsk Maizena


Mørdej: (til to kager - frys derfor gerne den ene halvdel ned til senere brug)
125 g smør (koldt)
250 g mel
100 g sukker
1 æg

Mandelfyld: (alle ingredienser skal have stuetemperatur)
100 g marcipan
100 g sukker
100 g smør (blødt)
1 æg
50 g mandler (fint blendede)

Fremgangsmåde
Rabarber: vend rabarberstykkerne med sukker og maizena og lad dem trække i minimum 1 time. Pres overskydende saft fra. 
Mørdej: smuldr det kolde smør i melet, hvorefter sukker tilsættes og dejen til sidst samles hurtigt med ægget. Pak dejen ind i film og læg den på køl i 1 time. 
Mandelfyld: ælt først sukker og derefter det bløde smør grundigt ind i marcipanen, hvorefter æg og mandelmel tilsættes.

Smør en form godt med smør. Drys med mel og ryst overskydende mel af. Pres den kolde mørdej ud i formen og bag den først blindt (med et stykke bagepapir fyldt med fx tørrede kikærter) i 10 min og derefter i 5 min uden noget "fyld" ved 180 grader. 
Fyld den forbagte mørdej med mandelfyldet, fordel rabarberstykkerne herpå og tryk dem let ned i fyldet. Bag tærten færdig i ca. 25 min ved 180 grader. 

Server tærten lun eller kold med en klat god creme fraiche. 


 

25. jul. 2013

Hindbærsorbet toppet med tyrkisk peber og chokolade

Denne sorbet er frisk, blød og lavet i en håndevending. Hindbærene kan desuden erstattes med andre bær alt efter smag og sæson.


Ingredienser
2 dL vand
150 g sukker
1 pose hindbær fra frost
1 spsk vanillesukker
1,5 past æggehvide

God mørk chokolade
Tyrkisk peber

Fremgangsmåde
Smelt sukkeret i vandet. Tilsæt hindbær og kog op, hvorefter massen køles helt ned i køleskab. Pisk æggehviden stiv og vend den afkølede hindbær-sukkermasse heri sammen med vanillesukkeret. Frys massen i ismaskine eller stillestående med omrøring hver halve time. 
Server med hakket mørk chokolade og knust tyrkisk peber. 


16. jul. 2013

Hummus med feta og gulerod

Denne hummus er lidt en luksusudgave peppet op med feta og gulerod. Spis den på et godt stykke brød toppet med fx avocado eller langtidsbagte tomater eller som dip til salater, kød eller fisk.


Ingredienser
1 ds kogte kikærter
1 gulerod
25 g hård feta
1 citron, saften
1 spsk tahin
1 tsk stødt spidskommen
1 fed hvidløg
Olivenolie
Salt og peber

Fremgangsmåde
Blend alle ingredienser sammen, hvor olienolie tilsættes til en blød konsistens er opnået. Smag til med salt og peber.



15. jul. 2013

Ananasshake med ingefær

En læskende shake med "ingefærbid" - perfekt på en varm sommerdag!


Ingredienser og fremgangsmåde
Velmoden og sød ananas blendes med frisk ingefær (efter behag) og masser af is. 

11. jul. 2013

Jordbærkage

Jordbærkage hører sig sommeren til.....


Ingredienser
Mørdej: (til to kager - frys derfor gerne den ene halvdel ned til senere brug)
125 g smør (koldt)
250 g mel
100 g sukker
1 æg

Mandelfyld: (alle ingredienser skal have stuetemperatur)
50 g marcipan
50 g sukker
50 g smør (blødt)
1 æg
25 g mandler (fint blendede)

75 g god mørk chokolade (hakket)
1 dL piskefløde
1 dL creme fraiche
vanillesukker
1 bakke jordbær (halveret)

Fremgangsmåde
Mørdej: smuldr det kolde smør i melet, hvorefter sukker tilsættes og dejen til sidst samles hurtigt med ægget. Pak dejen ind i film og læg den på køl i 1 time. 
Mandelfyld: ælt først sukker og derefter det bløde smør grundigt ind i marcipanen, hvorefter æg og mandelmel tilsættes.

Smør en form godt med smør. Drys med mel og ryst overskydende mel af. Pres den kolde mørdej ud i formen og bag den først blindt (med et stykke bagepapir fyldt med fx tørrede kikærter) i 10 min og derefter i 5 min uden noget "fyld" ved 180 grader. 
Fyld den forbagte mørdej med mandelfyldet og bag yderligere 25 min ved 180 grader. Tag tærten ud af ovnen og fordel den hakkede chokolade over mandelfyldet med en bagepensel mens kagen endnu er varm. Vær opmærksom på at tærtens overflade er helt dækket af chokolade, da den skal fungere som en barriere mellem creme og bund. Køl nu tærten helt ned i køleskab. 
Pisk fløden til skum, bland med creme fraiche og smag til med vanillesukker efter behag. Fordel cremen over den afkølede tærtebund og top til sidst af med jordbær. 

19. jun. 2013

Grahamsboller med birkes

Birkes er bedre i end brød (hvor de alligevel falder af)...


Ingredienser
6 dL vand
10 g gær
1,5 spsk salt
1 spsk honning
1,5 dL yoghurt
50 g blå birkes
500 g grahamsmel
250-300 g hvedemel

Fremgangsmåde
Rør gæren ud i vandet og tilsæt derefter salt, honning, yoghurt og birkes. Rør godt igennem inden melet tilsættes. Dejen skal være våd og ikke æltes, men derimod bare røres godt igennem. Lad den hæve natten over ved stuetemperatur.
Sæt bollerne på bagepapir ved hjælp at to spiseskeer og lad dem efterhæve i 30 min.
Forvarm ovn og bageplade til 235 grader. Træk bollerne over på den forvarmede bageplade, sæt dem i ovnen og justér varmen til 200 grader. Bag 20-25 min.

2. maj 2013

Tomatmarmelade med mandler og stjerneanis

Denne tomatmarmelade med knas og et strejf af lakrids er perfekt til en god stuetempereret blåskimmelost. 


Ingredienser
300 g cherrytomater
100 g sukker
30 g mandler, smuttede og meget groft hakkede
2 stjerneanis

Fremgangsmåde
Alle ingredienser tilsættes en kasserolle sammen med et skvæt vand og bringes i kog. Lad marmeladen simre uden låg i 20-30 min. Opbevar i glas med tætsluttende låg skyllet i atamon og kogt vand.

30. apr. 2013

Pizza med kartoffel, Danablue, rosmarin og kapers

En klassisk kartoffelpizza uden tomatsauce og bestemt værd at afprøve!


Ingredienser (2)
1 portion dej
2 store løg
2-3 kartofler
50 g Danablue
1 glas kapers
Rosmarin
1 dL olivenolie
4 fed hvidløg
Flagesalt
Peber

Fremgangsmåde
Forbered dejen som beskrevet hér
Forvarm en pizzabagesten eller bageplade ved 235 grader. Skær løg i skiver og skær ligeledes kartoflerne i meget tynde skiver - gerne på et mandolinjern. Skyl kartoffelskiverne grundigt i koldt vand og dup dem tørre i et viskestykke. Forbered en hvidløgsolie ved at blande pressede fed hvidløg med olivenolien. 
Del dejen i to, rul den tyndt ud og læg de to pizzabunde på bagepapir.  Pensl først med hvidløgsolie og pynt derefter med løg, kartoffel, Danablue, kapers og rosmarin. Bag pizzaerne ved 200 grader i ca. 20 min. 
Ved servering drysses med flagesalt og friskkværnet peber samt evt mere hvidløgsolie.

23. apr. 2013

Spidskålsalat med jordbær, ærter, feta og pinjekerner

Sprød spidskålsalat med et strejf af sommer i form af søde jordbær og ærter


Ingredienser
Spidskål
Jordbær, skivet
Ærter
Feta
Pinjekerner, ristet af på en tør pande
Olivenolie
Citronsaft
Honning
Salt
Peber

Fremgangsmåde
Snit spidskålen fint og vend med en dressing af olivenolie smagt til med citronsaft, honning, salt og peber. Tilsæt herefter jordbær, ærter, feta og pinjekerner. 

18. apr. 2013

Muffins med Grana, øl og timian

Madmuffins med et vælg af udviklingmuligheder! Prøv fx med oliven eller soltørret tomat og servér til brunch, som mellemmåltid eller til suppe.


Ingredienser (12)
350 g mel
50 g rørsukker
1 tsk bagepulver
2 tsk salt
60 gram smør, smeltet
1 æg 
2,5 dL øl
75 g revet Grana eller Parmesan
1 spsk timian

Fremgangsmåde
Bland mel, sukker, bagepulver og salt. I en anden skål blandes æg med øl og let afkølet smeltet smør før blandingen tilsættes melblandingen sammen med osten. Rør dejen hurtigt sammen og fordel blandingen i 12 muffinforme. Drys med timian og bag ved 190 grader  i 20-25 min.

12. apr. 2013

Flødeis med dadler, valnødder, chokolade og cognac



Ingredienser
3 past. æggehvider
1 knsp salt
125 g sukker
2 past. æggeblommer
1 vanillestang (kornene)
1/2 L piskefløde
6 dadler
1 spsk smør
50 g valnødder
3 spsk akaciehonning
50 g chokolade
1 skvæt cognac

Fremgangsmåde
Dadlerne hakkes og steges let i smeltet smør i ca 5 min. Valnødderne hakkes groft og ristes af på en tør pande inden akaciehonning tilsættes og der røres godt rundt indtil alle nødderne er dækket med honning. Stil dadler og valnødder til afkøling og hak chokoladen groft.
Pisk æggehviderne stive, tilsæt salt og 50 gram sukker og pisk indtil konsistensen er sej. I en anden skål piskes æggeblommerne hvide og luftige med resten af sukkeret og vanillekornene. I en tredje skål piskes fløden let før æggeblommerne tilsættes og der piskes videre til en let skum opnås. Vend til sidst æggehviderne heri inden dadler, valnødder og chokolade tilsættes. Smag til sidst til med cognac og frys isen i minimum 6 timer.

28. mar. 2013

Butternut squash suppe


Ingredienser (4)
Rapsolie
1 løg
2 fed hvidløg
1 æble
3/4-1 buttenut squash
8 dL boullion
1 lille bundt frisk timian
1 dL fløde
Citronsaft
Salt
Peber

Fremgangsmåde
Skær løg, hvidløg, æble og butternut squash i grove tern, og steg af i varm olie i ca 5 min under omrøring. Tilsæt boullion og timian og lad suppen simre under låg i 30 min. Fisk de hele timianstilke op og blend suppen før fløden røres i. Smag til med citronsaft, salt og peber og server gerne med friskbagt pestobrød.

26. jan. 2013

Vafler med kardemomme og citron

Vafler gør godt hér i kulden!


Ingredienser (6-8 stk)
2 dL mel
0,5 dL maizena
1 spsk sukker
1 tsk bagepulver
2 tsk kardemomme
1 tsk vanillesukker
1 citron (reven skal her af)
2,5 dL kærnemælk
1 æg (adskilt i blomme og hvide)
6 spsk smagsneutral olie

Fremgangsmåde
Bland alle de tørre ingredienser sammen. Pisk æggeblomme let sammen med kærnemælk og olie og bland med de tørre ingredienser. Pisk æggehviden stiv og vend den i dejen.
Bag vaflerne uden tilsætning af ekstra fedtstof til vaffeljernet og servér straks med din favorittopping (sukker, syltetøj, sirup, citronsaft.....you name it!)


29. dec. 2012

Smoothie med æble, banan og bær

Forfriskende smoothie ovenpå julemaden.
Meget simpelt - blend et æble med en halv banan, lidt bær, et skvæt juice og et par isterninger.



18. sep. 2012

Tom Ka Kai

Endnu en stor favorit blandt Thaisupper..... Tom Ka Kai baseret på galanga, citrongræs, limeblade og chili i cremet kokosmælk. 
Hér er den serveret plain, men du kan også vælge at tilsætte fx rejer, tomat, champignon, soyabønner eller gulerødder et par minutter inden servering. 



Ingredienser (4)
1 L boullion
1 ds kokosmælk (dL)
10 cm galanga
1 rød chili
3 stængler citrongræs
10 limeblade
6 spsk fiskesauce
1 spsk palmesukker
1 lime, saften
Koriander
Jasminris

Fremgangsmåde
Varm boullion op med galanga og citrongræs, skåret i grove stykker, samt fintskivet chili, og hele limeblade. Tilsæt desuden fiskesauce og palmesukker. I en anden gryde opvarmes kokosmælken som dernæst røres i den opvarmede boullion. Lad suppen småsimre i minimum 1/2 time før den smages til med limesaft samt evt mere fiskesauce og palmesukker.
Servér med jasminris og frisk hakket koriander.

27. jul. 2012

Gazpacho

Hele to indlæg på én dag hører sig til sjældenhederne, men det er ikke desto mindre fordi jeg netop har fundet ud af at Gazpacho faktisk smager så godt, som jeg indtil nu har hørt adskillelige tv-kokke udtale sig om, men ikke helt selv var overbevist. Det er jeg nu!
Derfor kommer hér fluks opskriften på Gazpacho og min opfordring til at følge den mens det stadig er sommervarmt.



Ingredienser (2-3)
2-3 skiver daggammelt hvidt brød
1/2 agurk
1 rød peberfrugt
1/2 grøn peberfrugt
400 g tomater
2 forårsløg
2-3 fed hvidløg
2-3 spsk Marsala 
1/2 dL olivenolie
salt og peber

1 spsk persillepesto rørt op med ekstra olivenolie samt smagt til med salt og peber. 

Fremgangsmnåde
Skær brødet i mindre stykker og læg det i blød i vand i 15 minutter. Blend derefter alle ingredienserne (foruden persillepestoen) og smag til med salt, peber og eventuelt ekstra olivenolie og Marsala. 
Serveres kold toppet med pesillepesto rørt op med olivenolie.