Viser opslag med etiketten Tærte. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Tærte. Vis alle opslag

29. jul. 2013

Rabarbertærte

Til denne rabarbertærte har jeg brugt samme mørdej og mandelfyld som til jordbærkagen. Resultatet er en skøn kombi af syrlige rabarber og sødt mandelfyld der med fordel kan serveres lun med en klat creme fraiche. 



Ingredienser
400 g rabarber (skåret i ca 2 cm stykker)
50 g sukker
1 spsk Maizena


Mørdej: (til to kager - frys derfor gerne den ene halvdel ned til senere brug)
125 g smør (koldt)
250 g mel
100 g sukker
1 æg

Mandelfyld: (alle ingredienser skal have stuetemperatur)
100 g marcipan
100 g sukker
100 g smør (blødt)
1 æg
50 g mandler (fint blendede)

Fremgangsmåde
Rabarber: vend rabarberstykkerne med sukker og maizena og lad dem trække i minimum 1 time. Pres overskydende saft fra. 
Mørdej: smuldr det kolde smør i melet, hvorefter sukker tilsættes og dejen til sidst samles hurtigt med ægget. Pak dejen ind i film og læg den på køl i 1 time. 
Mandelfyld: ælt først sukker og derefter det bløde smør grundigt ind i marcipanen, hvorefter æg og mandelmel tilsættes.

Smør en form godt med smør. Drys med mel og ryst overskydende mel af. Pres den kolde mørdej ud i formen og bag den først blindt (med et stykke bagepapir fyldt med fx tørrede kikærter) i 10 min og derefter i 5 min uden noget "fyld" ved 180 grader. 
Fyld den forbagte mørdej med mandelfyldet, fordel rabarberstykkerne herpå og tryk dem let ned i fyldet. Bag tærten færdig i ca. 25 min ved 180 grader. 

Server tærten lun eller kold med en klat god creme fraiche. 


 

11. jul. 2013

Jordbærkage

Jordbærkage hører sig sommeren til.....


Ingredienser
Mørdej: (til to kager - frys derfor gerne den ene halvdel ned til senere brug)
125 g smør (koldt)
250 g mel
100 g sukker
1 æg

Mandelfyld: (alle ingredienser skal have stuetemperatur)
50 g marcipan
50 g sukker
50 g smør (blødt)
1 æg
25 g mandler (fint blendede)

75 g god mørk chokolade (hakket)
1 dL piskefløde
1 dL creme fraiche
vanillesukker
1 bakke jordbær (halveret)

Fremgangsmåde
Mørdej: smuldr det kolde smør i melet, hvorefter sukker tilsættes og dejen til sidst samles hurtigt med ægget. Pak dejen ind i film og læg den på køl i 1 time. 
Mandelfyld: ælt først sukker og derefter det bløde smør grundigt ind i marcipanen, hvorefter æg og mandelmel tilsættes.

Smør en form godt med smør. Drys med mel og ryst overskydende mel af. Pres den kolde mørdej ud i formen og bag den først blindt (med et stykke bagepapir fyldt med fx tørrede kikærter) i 10 min og derefter i 5 min uden noget "fyld" ved 180 grader. 
Fyld den forbagte mørdej med mandelfyldet og bag yderligere 25 min ved 180 grader. Tag tærten ud af ovnen og fordel den hakkede chokolade over mandelfyldet med en bagepensel mens kagen endnu er varm. Vær opmærksom på at tærtens overflade er helt dækket af chokolade, da den skal fungere som en barriere mellem creme og bund. Køl nu tærten helt ned i køleskab. 
Pisk fløden til skum, bland med creme fraiche og smag til med vanillesukker efter behag. Fordel cremen over den afkølede tærtebund og top til sidst af med jordbær. 

15. sep. 2011

Figentærte med gedeost

Det er blevet efterår og dermed tid til friske figner, som er både ufatteligt velsmagende og smukke at se på. 
Hos mig er disse idag, i godt selskab med gedeost, blevet en del af en rigtig efterårstærte som jeg anbefaler at nyde sammen med en simpel grøn salat - gerne med tomater som for tiden ligeledes er i top. 

Da det idag desuden er valgdag, blev det altså til valgtærte med dybt røde figner.... Tak for et godt valg Danmark!


Ingredienser
Bund:
185 g mel
90 g koldt smør
1 æg (let sammenpisket)
Fyld:
4 friske figner
3 løg
100 g gedeost (i rulle)
2 æg
2 dL fløde
1,5 dL creme fraiche
Salt/peber

Fremgangsmåde
Smuldr smørret i melet og saml hurtigt dejen med ægget inden den pakkes ind i film og stilles på køl i ca 30 min.
Varm ovnen op til 210 grader. Smør og drys en tærteform med mel og rul dejen ud på et meldrysset bord før den lægges i formen. Stik tærtebunden med en gaffel og forbag den i 10 min. Justér derefter ovntemperaturen til 180 grader.
Snit løgene i skiver, skær fignerne i både og pisk æggene let sammen med fløde og creme fraiche. Tilsæt desuden lidt salt og peber til æggeblandingen. Læg først løgene i tærtebunden, dernæst æggeblandingen og til sidst toppes først med skiver af gedderullen og endeligt fignerne. Bag tærten i ca 50 min eller indtil fyldet er fast.