4. mar. 2011

Pizza med Laks, Spinat og Creme fraiche

Lidt inspiration til (weekendens) pizza-topping i form af en laks-spinat-creme fraiche kombi.
- Ikke mindre end uimodståelig, hvor den kolde fyldige creme fraiche i samspil med laks, spinat og en let spicy tomatsauce får englene til at synge en vidunderlig forårsmelodi!


Ingredienser (1)
1/2 portion dej
1/2 portion tomatsauce
100 g Mozzarella
1 Løg (skivet)
200-250 g Helbladet spinat (fra frost, men naturligvis optøet og drænet for overskydende vand)
150 g Laksefliet (skåret i passende stykker)
Creme fraiche (gerne én med nogle procenter)
Salt/peber

Fremgangsmåde
Forbered dej og tomatsauce som beskrevet hér.
Opvarm ovnen til 250 grader. Rul dejen ud meget tyndt. Top med tomatsauce, dernæst mozzarella, løg, spinat, og laks. Stænk med lidt olivenolie, overfør pizzaen til en forvarmet bagesten og bag 10-12 minutter. Efter bagning toppes med små klatter kold creme fraiche samt evt salt og friskkværnet peber.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar