Kulfi er en is der spises i en stor del af asien og eftersigende oprindeligt stammer fra Indien. Den er lettere sej, sød, blød og perfekt cremet - alt takket være den kondenserede mælk der efter min mening er ikke mindre end et vidunderligt produkt.
Ingredienser
4 dL kondenseret mælk
2 dL piskefløde
50 g sukker
2 spsk pistacienødder, let ristet på en tør pande
2-3 kugler syltet ingefær, fint hakket
Fremgangsmåde
Pisk den kondenserede mælk med en stavblænder til den bliver let luftig. I en anden skål piskes fløden til let skum sammen med sukkeret. Bland fløden med den kondenserede mælk og tilsæt til sidst pistacienødder og ingefær. Bland godt og frys i minimum 6 timer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar