18. dec. 2010

Karameller med Chokolade & Mandler

Ingen jul uden marcipan men bestemt heller ingen jul uden hjemmelavede karameller! Basta Bum!
Det kræver lidt tålmodighed, men det endelige resultat er himmelske mundfulde som de færreste købekarameller kan hamle op med. 
Denne jul har jeg tilsat mine karameller både mørk og hvid chokolade samt mandler, og ja - de fik hurtigt ben at gå på, så en portion var langt fra nok!


Ingredienser
1,5 dL Fløde
100 g Smør
250 g Sukker 
1,5 dL Honning
50 g Mørk chokolade (70-80%)
50 g Hvid chokolade
50 g Mandler (smuttede og hakkede)
+ Chokolade til overtræk (55-60%)

Fremgangsmåde
Alle ingredienserne kommes i en tykbundet kasserolle og koges op. Kog videre over medium varme under (nogenlunde konstant) omrøring i ca 1 time og 15 min. 
Karamelmassen er færdig, når du i koldt vand kan forme en rimelig fast, men stadig elastisk lille kugle. 
Beklæd et fad (ca 30x15 cm) med husholdningsfilm og overfør karamelmassen hertil. Afkøl i køleskabet før massen skæres ud i passende stykker og betrækkes med chokolade. 
Opbevar karamellerne i køleskabet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar