Banan/chokolade kombinationen minder mig om min barndom, hvor et stykke franskbrød med pålægschokolade og banan var et stort hit på weekend morgener. Denne morgen har jeg så også nydt denne kombination, men gik altså skridtet videre og bagte en perfekt banankage med valnødder og chokoladeganache.
Opskriften hér er med inspiration fra den amerikanske kagedronning Cynthia Barcomi, som er bosiddende i Berlin.
Ingredienser
Kage:
315 g Mel
225 g Sukker
1 tsk Bagepulver
1 tsk Vaniliesukker
60 g Hakkede valnødder
60 g Blødt smør
300 g Moset banan
2 dL Creme fraiche
1 Æg
Ganache:
2 dL Piskefløde
200 g Chokolade (55-60%)
Fremgangsmåde
Opvarm ovnen til 180C. Bland mel, sukker, bagepulver, vaniliesukker og valnødder før du tilsætter det bløde smør. I en anden skål blandes banan, creme fraiche og æg godt før det tilsættes den første blanding.
Smør en springform (Ø26 cm), drys med mel og bag kagen midt i ovnen 45-50 min. Afkøl.
Imens kagen er i ovnen kan du meget passende lave ganachen ved at opvarme fløden, som inden den begynder at koge fjernes fra varmen. Chokoladen brækkes i stykker og tilsættes den varme fløde under omrøring. Afkøl i køleskab.
Når kage og ganache (som nu er tyknet) er godt afkølet smøres kagens top og sider med et ensartet lag ganache.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar