Blandt modekager anno 2011 er macarons med helt fremme, og det er ikke uden grund disse franske lækkerier har vundet indpas i manges hjerter.
Dette var mit første lille macaron-eventyr, og jeg valgte derfor at starte ud med en sikker vinder i form af en chokoladevariant, hvor kombinationen af de både søde, sprøde og let seje mandelmarengsbunde lagt sammen med en blød chokoladeganache gør dem til en himmelsk lille sag.
Ingredienser (10-12)
2 Æggehvider
20 g Rørsukker
100 g mandler
180 g Flormelis
3 spsk Kakao
Fyld:
1 dL Piskefløge
100 g Chokolade
Fremgangsmåde
Blend mandlerne til mel og bland derefter godt med flormelis og kakao. Pisk hviderne næsten stive før sukkeret tilsættes og der piskes videre indtil bløde toppe dannes i marengsmassen. Vend forsigtigt mandelblandingen i marangsmassen indtil godt blandet.
Fyld massen i en sprøjtepose og sæt 20-24 runde toppe af samme størrelse på en bageplade med bagepapir. Lad de ubagte macarons hvile i ca 10 min imens ovnen opvarmes til 160 grader, hvorefter de bages 12-15 min midt i ovnen. Køl af på en rist.
Fyld: Kog fløden op, fjern fra varmen, tilsæt chokoladen brækket i stykker og rør indtil al chokoladen er smeltet. Køl helt ned i køleskab så cremen stivner let.
Cremen røres let igennem og smøres på den ene mandelbund hvorefter den anden halvdel lægges over og du har en fuldendt macaron (aka en himmelsk mundfuld).
UH UH MIE DU HAR GJORT DET IGEN :-)
SvarSlet.......Tak Signe :-)...og jeg gør det gerne igen og igen og igen...
SvarSlet