Viser opslag med etiketten Æble. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Æble. Vis alle opslag

29. dec. 2012

Smoothie med æble, banan og bær

Forfriskende smoothie ovenpå julemaden.
Meget simpelt - blend et æble med en halv banan, lidt bær, et skvæt juice og et par isterninger.



9. jun. 2012

5-Grynsgrød med æble, jordbær og creme fraiche

Har for nyligt "opdaget" 5-Grynsblanding fra Kornkammeret, som er helt fantastisk at lave grød på. Med lidt finthakket æble i grøden, og toppet med årstidens friske danske jordbær samt creme fraiche, har du en himmelsk morgenmad, dessert eller i grunden hvilket som helst måltid.  


Ingredienser (2 personer)
2 dL 5-Gryns blanding fra Kornkammeret (eller lav din egen blanding af havre, hvede, rug, byg og spelt)
1 lille æble, finthakket
4 dL mælk
2 dL vand
salt
Jordbær, fint skivet
Creme fraiche

Fremgangsmåde
Bland Gryn, æble, mælk og vand og kog op i ca 5 min under omrøring. Smag grøden til med lidt salt og servér toppet med creme fraiche og jordbær.

1. maj 2012

Salat af bøgeblade med æble, honningmelon, blåskimmelsost og honningssyltede nødder

Det er 1. maj, vi er lige midt i foråret og bøgen er netop sprunget ud. 
På eftermiddagens hundeluftetur i Søndermarken stod bøgen og så så indbydende ud, at jeg plukkede et par håndfulde friske grønne bøgeblade med hjem til aftenens salat, der foruden de syrlige bøgeblade bestod af æble, honningmelon, blåskimmelsost og honningssyltede nødder.
Bøgeblade i salat er med sin syrlighed rigtig godt sammen med andre kontraster som hér sødt og skarpt i form af henholdsvis frugt og nødder samt blåskimmelost. Vil du gøre kunsten efter skal det være indenfor den allernærmeste fremtid, da bøgebladene kun er rare at spise så længe de er helt friske som netop nu!


Ingredienser
Bøgeblade
Honningmelon i tern
Æble i tern
Blåskimmelsost, smuldret
Honningsyltede nødder, groft hakkede

Fremgangsmåde
Jeg har ikke noteret mængder på ingredienserne men bland i forhold efter behag.

5. apr. 2012

Salat af savoykål med æble, rødløg og danablue

Vinterens kål er ved at være på retur og erstattes snart af sommerens lette salater. Forinden da kan vi dog lige nå denne knasende, mættende og ikke mindst yderst velsmagende salat af savoykål med æble, rødløg og danablue. 


Ingredienser (4 personer)
1/2 savoyål
1 æble
1/2 rødløg
danablue
rapsolie
saft og skal af 1/2 citron

Fremgangsmåde
Fjern den midterste hårde del af fra kålens blade og snit derefter kålen fint. Bland med finthakket æble, tynde skiver af rødløg, rapsolie samt citronsaft -og skal. Top til sidst med smuldret danablue.


17. mar. 2012

Ruggrød med æbler, mandler og kanel

Grød er blevet hipt - bum basta!

Jeg har aldrig selv lavet andet grød end risengrød, men efter nu andet besøg på Grød i Jægersborggade må Vesterbro Cooking med på grødvognen, for grød er slet ikke så tosset. Det smager først og fremmest skønt, er mættende og hurtigt lige at bikse sammen samt koster ikke fem flade ører at lave.

Min "andet-end-risengrød" grød-debut blev denne simple ruggrød med æbler, mandler, kanelsukker og en smørklat.


Ingredienser (1 portion)
1 dL ruggryn
1,5 dL mælk
1 dL vand
salt
Æble i tern
Mandler ristet på en tør pande, groft hakkede
Rørsukker rørt med kanel
Smør

Fremgangsmåde
Kom ruggryn, mælk og vand i en tykbunet gryd, bring langsomt i kog og lad grøden koge under omrøring i 3-5 min. Smag til med salt og servér med smørklat, kanelsukker, æble og mandler.


4. aug. 2011

Linsesalat

Nærmere betegnet skulle denne salat hedde "linsesalat med alt godt fra køleskabet", da den er kommet til af diverse rester der lå i køleskabet og skreg efter at blive brugt.
Sådanne tøm-køleskabet-projekter er langt fra altid lig med happy ending, men idag var der altså bonus - og vupti from me to you en vidunderlig linsesalat med masser af god smag!


Ingredienser (2)
Grønne linser (desværre fik jeg ikke disse afvejet - men nok en lille håndfuld)
1-2 spsk Olivenolie
Fintrevet skal af en halv citron
1 æble
2 forårsløg
1/2 rød chili befriet for kerner
4 store dadler uden sten
Feta (ja, heller ikke hér ved jeg præcist besked)
1 håndfuld hakket bredbladet persille
Salt/peber

Fremgangsmåde
Kog linserne som anvist på pakken. Køl af og vend med citronskal og olivenolie. Hak æble, forårsløg, chili og dadler fint og tilsæt til linserne. Tilsæt desuden smuldret feta samt persille og vend hele salaten godt rundt. Smag evt. til med salt og peber.

27. jul. 2011

Nektarin, Æble, Lime Smoothie

Sommeren er så småt begyndt at kigge frem igen, og det er lig med flere smoothies (eller ihvertfald en undskyldning her for).
Denne variant er med masser af smag i form af sødme og en fyldig bund fra både nektarin & æble, som toppes perfekt af med et frisk twist fra limejuicen. Et par centimeter frisk ingefær er heller ikke skidt, hvis du ønsker en endnu mere intens smoothie til at sparke dagen i gang. Velbekomme!




Ingredienser (2)
2 Nektariner
2 Æbler
1-2 Lime, saften
15 Isterninger

Fremgangsmåde
Ja, det kommer nok ikke som nogen overraskelse.....blend blend blend...og servér straks