Viser opslag med etiketten Tyskland. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Tyskland. Vis alle opslag

27. apr. 2011

Berlin

Efter godt to år i Berlin, var det skønt at tilbringe påsken i denne farverige by, hvor sommerstemningen allerede er indtruffet og alt står i fuldt flor... Ja, man slipper jo nok aldrig denne "alt og alle" omfavnende by, og jeg vil da også i fremtiden tage til Berlin og nye livet samt den gode mad så ofte som muligt!
Centreret omkring Prenzlauer Berg, anbefaler jeg på madfronten bl.a. nordafrikansk afslappet stemning på Al Hamra, majskolber under kastanjetræerne i Prater Biergarten, sushi hos Vin Pearl ved Helmholzplatz, 1 euro take-away kaffe fra den lokale bager, spinatstrudel fra bageren i LPG Biomarkt, vafler og mode hos Kauf Dich Glücklichpizzaslices på Kollwichplatz.. og ikke mindst kolde øl vom Fass.....

26. feb. 2011

Lørdagsmarked på Kollwitzplatz

Hver lørdag (og torsdag eftermiddag) er der omkring Kollwitzplatz (Prenzlauerberg, Berlin) et marked, hvor boderne bugner af lækker frugt og grønt fra lokale øko-producenter. Desuden kan man hér finde et væld af fantastiske oste, frisk fisk, velduftende brød, kunstneriske konditorkager og ja - nærmest alt hvad en madglad som jeg elsker. 
Nedenstående billede er fra en bidende kold dag med høj sol tidligere på vinteren. Idag er Berlin ligeledes badet i solstråler, mange folk er rykket udenfor og man kan mærke at foråret ikke er langt væk. Tak for denne gang vinter og jeg ser frem til at markedet på Kollwitzplatz bugner med forårets grøntsager og sommerens bær.