Viser opslag med etiketten Laks. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Laks. Vis alle opslag

16. apr. 2011

Sandwich med Laks, Pesto og Avocado

Laks og avocado er en skøn kombi, og mellem et par gode skiver brød smurt med en smagfuld pesto har du en sandwich som altid hitter.


Ingredienser (1)
2 Skiver grydebrød (hér tilsat oliven og soltørrede tomater i stedet for hørfrø og kommen som angivet i opskriften)
2-3 Skiver røget laks
1/2 Avocado
1-2 spsk Persillepesto
Romaine salat

Fremgangsmåde
Smør begge skiver brød med pesto, skær avocadoen i skiver og saml sandwichen med salat, laks og avocado.

21. jan. 2011

Spinatrulle med Laks

Mit første 2011 indlæg har måtte vente lidt på sig, men hér kommer det altså i form af denne spinatrulle med laks, som i øvrigt var på nytårsmenuen i 2010.
Opskriften stammer fra min søster, som ofte serverer den - og med stor succes!
Derfor efter snart to år henslængt i min opskriftmappe, har jeg endelig fremtryllet en version i mit køkken. Den er ideel som forret, hvor et hjemmelavet hvidløgsbrød passer som fod i hose, og selvom looket er lidt 80'er,  må du endelig ikke vende denne skønne rulle ryggen...


Ingredienser (6)
15 g Smør
450 g Frossen spinat (hakket)
4 Æg
1 tsk Citronskal
200 g Røget laks (hakket)
150 g Flødeost
100 g Cremefraiche 
2 spsk Frisk dild (hakket)
Salt/peber

Fremgangsmåde
Optø spinaten og befri for overskydende vand, før den blendes med smøret. Del æggene i blommer og hvider. Pisk blommerne sammen og tilsæt spinaten sammen med citronskal. salt og peber. Pisk hviderne stive og fold dem forsigtigt i. 
På en bageplade med bagepapir fordeles spinatmassen i et rektangel ca 1 cm tyk. Bag midt i ovnen ved 190 grader i 10 min (skal være fast men ikke tør). Dæk med et vådt viskestykke og stil spinatpladen i køleskabet minimum 2 timer. 
Til fyldet blandes flødeost, cremefraiche, dild og laks og der smages til med salt og peber. Fordel fyldet på spinatpladen, men lad de yderste 2-3 cm være frie, og rul spinatrullen stramt op startende med den længste side. 
Pak rullen ind i film og lad den hvile 2-3 timer på køl før servering.