Viser opslag med etiketten Honning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Honning. Vis alle opslag

14. jul. 2012

Multiflagegrød med ribs, yoghurt og akaciehonning



Når regnen p..... ned udenfor er en god gang multiflagegrød med friske ribs, syrlig yoghurt og sød honning en god starter på dagen. 
Jeg har til denne grød benyttet en færdig blanding bestående af havre, hvede, rug, ris, spelt og byg, men der er selvfølgelig frit valg på alle hylder.  



Ingredienser (2)
2 dL blandede flager (hér er brugt havre, hvede, rug, ris, spelt og byg)
2,5 dL mælk
1,5 dL vand
salt
yoghurt naturel
ribs
akaciehonning

Fremgangsmåde
Bland flager med mælk og vand og kog op ved svag varme under omrøring til grøden har den rette koncistens (ca 10 min). Smag til med salt, afkøl grøden helt og bland med yoghurt og ribs efter behag. Afslut med den søde akaciehonning og nyd med en kop god kaffe. ....Se så skal du nok overleve en, eller op til flere modbydelige, regnvejrsdage i juli!


1. maj 2012

Salat af bøgeblade med æble, honningmelon, blåskimmelsost og honningssyltede nødder

Det er 1. maj, vi er lige midt i foråret og bøgen er netop sprunget ud. 
På eftermiddagens hundeluftetur i Søndermarken stod bøgen og så så indbydende ud, at jeg plukkede et par håndfulde friske grønne bøgeblade med hjem til aftenens salat, der foruden de syrlige bøgeblade bestod af æble, honningmelon, blåskimmelsost og honningssyltede nødder.
Bøgeblade i salat er med sin syrlighed rigtig godt sammen med andre kontraster som hér sødt og skarpt i form af henholdsvis frugt og nødder samt blåskimmelost. Vil du gøre kunsten efter skal det være indenfor den allernærmeste fremtid, da bøgebladene kun er rare at spise så længe de er helt friske som netop nu!


Ingredienser
Bøgeblade
Honningmelon i tern
Æble i tern
Blåskimmelsost, smuldret
Honningsyltede nødder, groft hakkede

Fremgangsmåde
Jeg har ikke noteret mængder på ingredienserne men bland i forhold efter behag.

2. jan. 2012

The med citrongræs, limeblade, ingefær, lime og honning

I Berlin er vi så heldige at der lige om hjørnet ligger en fantastisk vietnamesisk restaurant som ikke kun serverer vidunderlige retter fra det friske vietnamesiske køkken men også lækker sushi og the som denne der gør godt for både krop og sjæl - særligt 2. januar!


  

Ingredienser (2)
1 Citrongræs skåret i tynde strimler på langs
4 skiver lime
3 cm Ingefær skåret i tynde strimler på langs
2 Limeblade skåret i grove strimler
2 tsk honning
kogt vand