Viser opslag med etiketten Fisk. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Fisk. Vis alle opslag

15. jul. 2012

Tom yum goong

Efter min første ferie i Thailand havde jeg en klar mission om at lære at lave tom yum goong, en spicy rejesuppe som bestemt var min helt store favorit fra thai-køkkenet. Der skulle så gå knap et halvt år, for det var først igår jeg fik kastet mig ud i udfordringen. 

Efter at have travet mange opskrifter igennem, er jeg dog ikke helt sikker på jeg kan tillade mig at kalde min version (hvor jeg har tilsat lidt kokosmælk) tom yum goong, men gør det alligevel, da den stadig stadig er både stærk, sur og sød som jeg erindrer den. 
I øvrigt husker jeg at man på Koh Samui generelt fik tom yum goong afrundet med kokosmælk, så helt galt er jeg nok ikke på den. Måske dette skyldes at Koh Samui netop er kendt for sine mange kokospalmer og derfor er rig på den skønne kokosmælk - but just a guess! 



Ingredienser (2-4)
1 L boullion
2 spsk tom yum pasta
7 cm galanga
1 citrongræs
10 kaffir lime blade
2 dL kokosmælk
2 spsk fiskesauce
palmesukker
10 cherry tomater
Store rejer
frisk koriander

Fremgangsmåde
I en gryde opvarmes boullion og tom yum pastaen røres ud heri. Galanga og citrongræs skæres i grove stykker (det er ikke meningen de skal spises) og tilsættes sammen med limeblade. Kog op i et par minutter og sluk derefter for blusset. Tilsæt kokosmælk og smag til med fiskesauce og palmesukker. Lad nu suppen hvile i minimum 1 time. 
Inden servering varmes suppen igen op, men uden at koge, og cherrytomater skåret i kvarter samt rejer tilsættes indenfor de sidste 2-4 minutter. Hvis nødvendigt smages igen til med fiskesauce og palmesukker. Servér med hakket frisk koriander. 




14. jun. 2011

Spagetti med Tunsauce

Denne ret er drøngod af op til flere årsager.....Først og fremmest smager den skønt - dernæst er den ekstremt hurtig at lave og meget billig. Desuden kan du roligt udskifte grøntsagerne med dem du lige har, og derfor fungerer retten også godt som en tøm-køleskabet-middag.



Ingredienser (2-3)
Olivenolie
3 Fed hvidløg
2 Løg
1/2 tsk Tørret chili
3-4 Gulerødder
1/2 Rød peberfrugt
50 g Sorte oliven
1 ds Tun
1 ds Fl. tomater
1 skvæt mørk balsamico
1 bdt Persille
salt/peber
Friskrevet parmesan
Spagetti

Fremgangsmåde
Hak løg, hvidløg, gulerødder og peberfrugt fint. Steg løg, hvidløg og chili i olivenolie indtil klare. Tilsæt derefter gulerødder og peberfrugt og steg videre i ca 5 min før først tun og dernæst flåede tomater tilsættes sammen balsamico. Lad retten simre ved svag varme imens spagettien koges al dente.
Tilsæt finthakket persille, smag til med salt og peber og server med friskrevet parmesan.

22. apr. 2011

Blomkålssuppe

Til trods for det fantastiske påskevejr bør der altid være plads til en suppe som denne baseret på blomkål og toppet med sprødstegte rejer, knasende persille og frisk citronskal. 


Ingredienser (4-6)
Rapsolie
1 Løg, hakket
2,5 dL Hvidvin
1 Blomkål, i små buketter
1,5 L Boullion
2,5 dL Fløde
1 spsk smør
1/2 Citron (saft og skal)
Bredbladet persille, finthakket
Rejer
Salt/peber

Fremgangsmåde
I en stor gryde svitses løget i olie indtil klare. Hvidvin tilsættes og koger ind i 5 min før blomkål (gem ca 1/4 del til fyld) og boullion tilsættes. Lad suppen simre ved svag varme under låg i 30 min. Blend suppen, tilsæt fløde og smør og smag til med salt, peber samt citronsaft. Tilsæt de resterende blomkålsbuketter og lad suppen stå over svag varme (men uden at koge) i 15-20 min. 
Lige inden servering, lynsteges rejerne i olie over høj varme med en smule salt og peber. 
Server suppen toppet med rejer, finthakket persille og citronskal. 

16. apr. 2011

Sandwich med Laks, Pesto og Avocado

Laks og avocado er en skøn kombi, og mellem et par gode skiver brød smurt med en smagfuld pesto har du en sandwich som altid hitter.


Ingredienser (1)
2 Skiver grydebrød (hér tilsat oliven og soltørrede tomater i stedet for hørfrø og kommen som angivet i opskriften)
2-3 Skiver røget laks
1/2 Avocado
1-2 spsk Persillepesto
Romaine salat

Fremgangsmåde
Smør begge skiver brød med pesto, skær avocadoen i skiver og saml sandwichen med salat, laks og avocado.

4. mar. 2011

Pizza med Laks, Spinat og Creme fraiche

Lidt inspiration til (weekendens) pizza-topping i form af en laks-spinat-creme fraiche kombi.
- Ikke mindre end uimodståelig, hvor den kolde fyldige creme fraiche i samspil med laks, spinat og en let spicy tomatsauce får englene til at synge en vidunderlig forårsmelodi!


Ingredienser (1)
1/2 portion dej
1/2 portion tomatsauce
100 g Mozzarella
1 Løg (skivet)
200-250 g Helbladet spinat (fra frost, men naturligvis optøet og drænet for overskydende vand)
150 g Laksefliet (skåret i passende stykker)
Creme fraiche (gerne én med nogle procenter)
Salt/peber

Fremgangsmåde
Forbered dej og tomatsauce som beskrevet hér.
Opvarm ovnen til 250 grader. Rul dejen ud meget tyndt. Top med tomatsauce, dernæst mozzarella, løg, spinat, og laks. Stænk med lidt olivenolie, overfør pizzaen til en forvarmet bagesten og bag 10-12 minutter. Efter bagning toppes med små klatter kold creme fraiche samt evt salt og friskkværnet peber.

22. feb. 2011

Tigerrejer langtidsmarineret i Olivenolie

Da jeg sidste sommer i Politikken læste om dette tip, til perfekt tilberedt fisk og grøntsager ved langtidsmarinering i olivenolie, måtte jeg da lige prøve - og tænk sig, tippet holdt sit løfte! 
Det meget fine tip kommer fra Domenico Cannones, som kokkererer på ikke mindre end Era Ora, og det er altså kun din fantasi der sætter grænserne for hvad du ønsker tilberedt i en skøn olivenolie. 

Jeg har hér kastet mig ud i tigerrejer i samspil med hvidløg, chili og bredbladet persille...


Ingredienser
Tigerrejer
Hvidløg 
Rød chili
Bredbladet persille
Olivenolie

Fremgangsmåde
Tænd ovnen på 80 grader. Hak hvidløg, chili og persille groft og fyld det sammen med rejerne i et glas med et dertil hørende skruelåg. Fyld op med en god olivenolie til indholdet er dækket, skrug låget på og sæt glasset i den forvarmede ovn i 1 1/2 - 2 timer. 

Serveringsforslag
Server rejerne med spagetti vendt i lidt af olivenolien (som nu har taget smag af de øvrige ingredienser i glasset), pesto og/eller langtidsbagte cherrytomater og friskrevet parmesan. 



5. feb. 2011

Tomat-Fersken Suppe

Da jeg forleden gennemgik min bunke af gamle udklip med opskrifter, faldt jeg over denne suppe, som jeg ikke erindrer at have lavet i noget lignende 5000 år. Oprindeligt indeholder den karry, som jeg hér har udskiftet med cayennepeber og desuden rundet den af med fløde.
Efter gensynet med denne smukke suppe er jeg sikker på der ikke går længe før den igen kommer på menuen, da den er både hurtig, billig og perfekt afstemt hvad angår chilistyrke, sødme og syrlighed. 


Ingredienser (4)
Suppe:
2 Løg
4 Fed hvidløg
2 spsk Olivenolie
1 tsk Cayennepeber
400 g Flåede tomater fra dåse
350 g Fersken fra dåse
Salt/peber
3/4 L Grøntsagsboullion
2 dL Fløde
Topping:
Tigerrejer lynstegt (ca 1min) med knust hvidløg i olivenolie på en glohed pande.
Creme fraiche

Fremgangsmåde
Hak løg og hvidløg og svits i olivenolien 3-4 min sammen med cayennepeber. Tilsæt de resterende ingredienser og lad suppen simre under låg ved svag varme i 45 min. Blend suppen, tilsæt fløde og smag til med salt og peber. 
Servér toppet med tigerrejer og creme fraiche. 

21. jan. 2011

Spinatrulle med Laks

Mit første 2011 indlæg har måtte vente lidt på sig, men hér kommer det altså i form af denne spinatrulle med laks, som i øvrigt var på nytårsmenuen i 2010.
Opskriften stammer fra min søster, som ofte serverer den - og med stor succes!
Derfor efter snart to år henslængt i min opskriftmappe, har jeg endelig fremtryllet en version i mit køkken. Den er ideel som forret, hvor et hjemmelavet hvidløgsbrød passer som fod i hose, og selvom looket er lidt 80'er,  må du endelig ikke vende denne skønne rulle ryggen...


Ingredienser (6)
15 g Smør
450 g Frossen spinat (hakket)
4 Æg
1 tsk Citronskal
200 g Røget laks (hakket)
150 g Flødeost
100 g Cremefraiche 
2 spsk Frisk dild (hakket)
Salt/peber

Fremgangsmåde
Optø spinaten og befri for overskydende vand, før den blendes med smøret. Del æggene i blommer og hvider. Pisk blommerne sammen og tilsæt spinaten sammen med citronskal. salt og peber. Pisk hviderne stive og fold dem forsigtigt i. 
På en bageplade med bagepapir fordeles spinatmassen i et rektangel ca 1 cm tyk. Bag midt i ovnen ved 190 grader i 10 min (skal være fast men ikke tør). Dæk med et vådt viskestykke og stil spinatpladen i køleskabet minimum 2 timer. 
Til fyldet blandes flødeost, cremefraiche, dild og laks og der smages til med salt og peber. Fordel fyldet på spinatpladen, men lad de yderste 2-3 cm være frie, og rul spinatrullen stramt op startende med den længste side. 
Pak rullen ind i film og lad den hvile 2-3 timer på køl før servering. 

29. okt. 2010

Pissaladière

Pissaladière er en type pizza (ved ikke om jeg får klø ved for at drage paraleller til pizza), der stammer fra sydfrankrig med en topping typisk bestående af løg, hvidløg, oliven og ansjoser - altså en "pizza uden ost".
Den passer fortræffeligt til en tung vintersuppe baseret på fx græskar, rødbede eller kartofler, men fungerer også fortræffeligt som snack eller til frokost. Hér følger min version med løg, kapers, sardiner og rosmarin...


Ingredienser (1)
- Dej:
1 dL Vand
1 spsk Olivenolie
10 g Gær
1/2 spsk Sukker
1 tsk Salt
130-140 g Mel
- Topping:
5 Løg
Olivenolie
2 spsk Tørret rosmarin
60 g Kapers
100 g Sardiner (fra dåse)
Salt/peber

Fremgangsmåde
Opløs gær, sukker, salt og olie i vandet. Tilsæt mel og ælt dejen godt igennem på et meldrysset bord. Lad den hæve i 1 time. 
Skær løgene i skiver og steg dem sammen med finthakket hvidløg i olivenolie over medium varme i 5-10 minutter. Fjern fra varmen og tilsæt rosmarin.
Opvarm ovnen til 250 grader. Rul dejen ud meget tyndt. Top med løg, sardiner, kapers en smule salt og friskkværnet peber. Stænk med lidt olivenolie, overfør pizzaen til en forvarmet bagesten og bag 10-12 minutter.

9. aug. 2010

Pizza med langtidsbagte Tomater og Sardin / Kartoffel

Fordi jeg ELSKER at lave pizza, er dette formentlig langt fra mit sidste indlæg med forslag til forskellige topping-kombinationer. Med hensyn til bund og tomatsaucen er jeg rimelig konservativ, men når det kommer til toppingen er der ingen grænser.
Hér er forslag til to kombinationer - én med langtidsbagte cherrytomater & timian og én med kartoffel, sardin & rosmarin...


Ingredienser (2)
Dej (til 2 pizzaer)
Tomatsauce (til 2 pizzaer)
100 g Revet parmesan
2-3 Løg (skivet)
15-20 Cherrytomater
Sukker
Salt/peber
Frisk thimian
1 Kartoffel
1 Dåse sardiner (125 g)
Frisk rosmarin
Olivenolie

Fremgangsmåde
Pizza med langtidsbagte cherrytomater & timian:
Opvarm ovnen til 100 grader. Halvér tomaterne og placér dem med skærefladen opad på en bageplade med bagepapir. Stænk med lidt olivenolie og drys med sukker, salt og peber. Bages i 1 1/2 - 2 timer på midterste rille.
Opvarm ovnen til 250 grader. Rul dejen ud meget tyndt. Top med tomatsauce, dernæst parmesan, løg og tomaterne. Stænk med lidt olivenolie, overfør pizzaen til en forvarmet bagesten og bag 8-12 minuter. Efter bagning eller ca 2 min før pizzaen tages ud af ovnen drysses med frisk timian.

Pizza med kartoffel, sardin & rosmarin:
Opvarm ovnen til 250 grader. Skræl kartoflen og skær den i MEGET tynde skiver. Rul dejen ud meget tyndt. Top med tomatsauce, dernæst parmesan, løg, kartoffel og sardin. Stænk med lidt olivenolie, overfør pizzaen til en forvarmet bagesten og bag 8-12 minuter. Efter bagning eller ca 2 min før pizzaen tages ud af ovnen drysses med frisk timian.

3. aug. 2010

Tunboller i Tomatsovs

This recipe is a modified version of the original Sicilian "Polpette di Tonno di Rosa Ponzio" and is really worth trying!
Enjoy it with your favorite red wine and finish the meal with tiramisu and espresso.


Ingredients (2 persons) 
- Tuna balls:
1 Can of tuna (150 g)
1 Garlic glove 
1/2 Handfull broad-leaved parsley 
1 tbs Grated parmesan
1 tsp Lemon zest
2 tsp Korender
2 tsp Pine kernels
2 tsp Bread crumb
Salt/pepper
1 Egg
Olive oil

- Tomato sauce:
1 Scallot
2 Small stalks of celery
1 Garlic glove
1 Handfull broad-leaved parsley
1 tbs Korender
1 Can of whole tomatoes (400 g)
1 tbs Marsala
1 tbs Lemon juice
Salt/pepper
2 tbs Heavy cream
Olive oil

Spagetti for 2 persons
Fresh basil







Directions
Finely chop garlic and parsley. Drain the tuna from excess water (or oil) and mix well with garlic, parsley, parmesan, lemon zest, korender, pine kernels, and bread crumb. Adjust with salt and pepper before adding the egg. Again, mix well and leave cold and covered with a lid for 1/2 - 1 hour. 
Heat up a pan with a little olive oil. Form small balls with the size of a large walnut and fry at low-medium heat until well browned on all sides.
In the meantime you can prepare the sauce. Finely chop scallot and garlic. Slice up the celery stalks. Heat up a medium sized pot and fry onions and celery for 2-4 minutes during stiring. Add tomatoes and marsala and simmer under the lid for 20-30 minutes. Adjust with lemon juice, salt, and pepper. Pour the sauce over the fried tuna ball and simmer for another 10 minutes. Prepare the spagettis according to the manufacturer. Add the cream to the tomato sauce just before serving. 

Serve on spagetti topped with freshly grated parmesan and torn basil. 

21. jul. 2010

Pizza med Spinat / Æg / Sardin og Tun / Kapers

Jeg ELSKER hjemmelavet pizza med en perfekt tynd bund med sprød skorpe og en kraftig tomatsauce med et hvidløg og et lille skud chili.
Hér er opskrifter på en version med spinat, æg & sardin og én med tun, kapers og timian.


Ingredienser 
Dej:
10 g Gær
1 tsk Salt
2 tsk Sukker
1,5 dL Lunken vand
250 g Mel (gerne "00")
2 spsk Olivenolie

Tomatsauce:
1 spsk Olivenolie
1-2 Fed hvidløg
1/2 Rød chili
1 Lille løg
1 Dåse flåede tomater
1 spsk Tørret oregano
1 tsk Sukker
Salt/peber

Fyld:
250 g Mozzarella
2-3 Løg (skivet)
200 g Optøet helbladet spinat vredet for overskydende vand
1 Dåse sardiner
2 Æg
Frisk basilikum
1 Dåse tun
1 Lille glas små kapers
Frisk timian

Fremgangsmåde
Dej:
Opløs gær, sukker og salt i vandet. Tilsæt melet lidt ad gangen og ælt godt igennem på et meldrysset bord. Hæld olivenolien i en skål, placér dejen heri og vend rundt til hele overfladen er dækket med olien. Lad dejen hæve overdækket et lunt sted i 1 time.

Tomatsauce:
Hak hvidløg, chili og løg fint. Opvarm olien i en kasserolle og svits læg og chili 3-4 minutter. Tilsæt de resterende ingredienser og lad saucen simre ved svag varme uden låg i ca 45 min. Smag til med salt og peber.
                                              
Pizza med pinat, æg & sardin:
Opvarm ovnen til 250 grader. Rul dejen ud meget tyndt. Top med tomatsauce, dernæst mozzarella, løg, spinat, og sardin. Slå æggene ud på pizzaen (blommerne må ikke gå istykker), stænk med lidt olivenolie, overfør pizzaen til en forvarmet bagesten og bag 8-12 minuter. Efter bagning toppes med frisk basilikum.

Pizza med tun og kapers:
Opvarm ovnen til 250 grader. Rul dejen ud meget tyndt. Top med tomatsauce, dernæst mozzarella, løg, tun og kapers. Stænk med lidt olivenolie, overfør pizzaen til en forvarmet bagesten og bag 8-12 minuter. Efter bagning eller ca 2 min før pizzaen tages ud af ovnen drysses med frisk timian. 

24. maj 2010

Bulgursalat med Radisser & Dild

This bulgur version is ideal for fish dishes.


Ingredients (4 persons)
3 dL Bulgur
3 Tablespoons of Olive oil
1 Lime
10 Radishes 
1 Large handfull of broad-leaf parsley 
1 Large handfull of dill
3 Spring onions 
Salt/pepper

Directions
Cook the bulgur as directed by the manufacturer and add olive oil and freshly squeezed lime juice to the warm bulgur. Cool off. 
Slice up the radishes and finely chop the parsley, dill, and spring onions- add to the bulgur and season with salt and pepper. 

Try the deluxe Arabic version with a pepper seasoned tuna steak cooked on a very hot pan 1 1/2 minute on each side (season with salt at serving), lots of freshly squeezed lime or lemon juice, and hummus.

Bonus
"Parsley is rich in iron, strengthens the bladder, and increases mineral (potassium) reabsorption. Dill is said to have an anti-gas property and may be used to relieve digestive problems".